Ofte stillede spørgsmål om Netwerk

Netwerk har sit afsæt i en undersøgelse fra 2009 som viste, at 1-2 elever i hver gymnasieklasse følte sig ensomme. Derfor retter Netwerks tilbud til ungdomsuddannelserne sig hovedsagligt mod at forebygge ensomhed. Grundantagelsen er, at en god klassekultur med stærke fællesskaber, kan forebygge ensomhed. Ved at skabe et stærkt klassefællesskab, hvor alle elever trives, giver vi eleverne de bedste muligheder for at lære. Derfor er fællesskab noget, vi gør for fagligheden.

Læs mere om hvorfor Netwerk har fokus på ensomhed her.

Netwerk er Ventilen Danmarks tilbud til ungdomsuddannelser og deres arbejde med elevtrivsel. Ventilen arbejder på daglig basis arbejde med at forebygge og afhjælpe ensomhed blandt unge mennesker. Dette er også et af Netwerks helt overordnede målsætninger.

Netwerk er startet i 2012 som et samarbejde mellem Ventilen og Mary Fonden med Lauritzen Fonden som finansiel partner. I 2017 overtog Ventilen driften af Netwerk.

Ventilen er en frivillig social organisation, som arbejder med at forebygge og afhjælpe ensomhed blandt unge.  På landsplan driver Ventilen ca. 20 lokale tilbud i 18 forskellige byer for unge, der føler sig ensomme. Udover det arbejder organisationen med at skabe viden og debat om ensomhed blandt unge. Du kan læse mere om Ventilens tilbud for unge her.

Både Ventilen og Netwerk samarbejder tæt med ensomhedsforsker Mathias Lasgaard ved Syddansk Universitet. Han har blandt andet fulgt Netwerk i opstartsfasen for at kvalitetssikre og evaluere Netwerks metoder og undervisningsforløb.

80 % af eleverne vil anbefale, at Netwerk indgår i introperioden for nye elever næste år.

Størstedelen af eleverne er positivt indstillede overfor Netwerk, og de fleste svarer, at det bedste ved Netwerk er makkerskaberne. Andre har svaret at det bedste er, at man kommer til at snakke med nye personer, og at fællesskabet bliver bedre.

85 % af eleverne vil anbefale, at man fortsat taler om klassekultur og hvordan man kan hjælpe en klassekammerat.

Du kan læse mere om, hvad eleverne synes om Netwerk her.

Skiftet fra folkeskole til ungdomsuddannelse er et stort skridt i et ungdomsliv. Et skridt, der både byder på gode oplevelser og masser af udfordringer. De fleste unge trives og udvikles i de nye rammer, men for en del unge bliver skiftet for stort og udfordringerne for mange, og de risikerer at blive ensomme.

Unge vil generelt gerne bakke op om hinanden og hjælpe de, der har det svært. I overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse grundlægges den nye klassekultur samtidig med, at de unge har travlt med selv at finde deres plads i alt det nye.  Her er det en stor hjælp, hvis skolen er med til at slå tonen an til et stærkt og trygt fællesskab for alle i de nye klasser. Det hjælper Netwerks metoder med.

Netwerks metoder sætter trivsel og fællesskab på dagsordenen på en måde, hvor eleverne får viden om trivsel og selv er med til at forme det fællesskab de ønsker sig. På den måde får de det ejerskab, som er nødvendigt for at skabe en velfungerende klassekultur.

Det skal de for, at vi kan kvalitetssikre brugen af Netwerks metoder og undervisningen for eleverne. Arbejdet med elevernes sociale trivsel og især arbejdet med at tage hånd om de elever, der føler sig ensomme, kræver viden om mistrivsel og konkrete redskaber at kunne tage fat i.
Når man som lærer tager et svært emne som ungdomsensomhed op, kan det medføre, at eleverne i klassen får behov for at dele deres personlige historier, og så er det vigtigt, at man er klædt på til det.

Med abonnementet får I et undervisningsforløb, der indeholder lektionsplan og undervisningsmateriale, der kan tilgås på vores hjemmeside. Abonnementet inkluderer gratis deltagelse på opfølgningsseminarerne, der afholdes hvert år, gratis sparring med projektleder Astrid Sandmark, og opfølgende nyhedsbreve med gode idéer til fællesskabende aktiviteter og påmindelse om brugen af vores metoder m.m. Læs mere om abonnement og priser her.

Materialet i Netwerk er udarbejdet på en måde, så det er lige til at gå til. Der ligger fx færdige powerpointpræsentationer og øvelser til undervisningsmaterialerne, men som med alt andet undervisningsmateriale kræver det lidt energi at gøre det til ’sit eget’. Det er svært at sige, præcist, hvor mange timer, der bruges på forberedelsen, men nogle af de lærere, der har deltaget i Netwerk oplyser, at de har brugt ca. 1 times forberedelse pr. Netwerk-lektion, de har skulle afholde.

Mathias Lasgaard, lektor ved institut for psykologi ved Syddansk Universitet og seniorforsker ved DEFAKTUM og Mary Fonden har bidraget til at kvalitetssikre Netwerks metoder og undervisningsforløb. I udviklingsperioden har projektet haft følgeforskning fortaget af Mathias Lasgaard. Den første effektevaluering blev lavet i 2012 og dernæst i 2014. Disse evalueringer er begge blevet brugt til at udvide og forbedre elementerne i Netwerk.

Læs mere om følgeforskningen af Netwerk her.

Efter Ventilen overtog driften af Netwerk, har vi i Netwerk fortsat med at evaluere lærernes og elevernes oplevelser årligt. Tilfredshedsundersøgelserne fra 2018 viser, at både elever og lærere generelt er meget glade for Netwerk. For de gymnasiale elever ser vi, at mere end 80% af alle elever vil anbefale, at deres skole fortsætter med Netwerk. Samtidig er omkring 75% af lærerne enige eller meget enige i, at Netwerks lektioner er relevante for deres klasser. De fleste lærere og elever fremhæver også ’Makkerskaberne’ som et element, de er meget glade for.
Du kan læse mere om lærernes og elevernes oplevelser af Netwerk her.

Netwerk kan foreløbigt benyttes på Ungdomsuddannelserne. Vi har et godt afprøvet program/forløb til de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne. Læs mere under abonnement og priser.