Videoer til elever

Videoer til undervisningen

Her har vi samlet videoer til de forskellige lektioner.

Lektion 3: Viden om ensomhed og mistrivsel

Lektion 4: Handlemuligheder


Jeg trives ikke

Jeg trives ikke

Har du nogensinde følt dig ensom, udenfor, afvist og misforstået? Du er ikke alene. En undersøgelse af danske unge har vist, at der i gennemsnit sidder 2-3 elever i hver klasse, som føler sig ensomme. (Lasgaard og Kristensen 2009: Ensom i gymnasieskolen)

Hvad kan du selv gøre?

Der er tre ting, du kan gøre, når du føler dig ensom:

  1. Erkend, at det er ensomhed, du føler. Det er din hjerne, der fortæller dig, at du har brug for at være social. Læs mere om ensomhed og hjernen her.
  2. Forstå, hvad ensomheden gør ved din hjerne, krop og adfærd. De negative tanker og den defensive adfærd i forhold til andre er en uønsket sideeffekt af ensomheden. Vær opmærksom på, om dine tanker og din adfærd handler om de mennesker, du er sammen med, eller om det måske handler om, hvordan du selv har det.
  3. Reager på signalet om, at du har brug for at være social. Og forstå, at det ikke er antallet af venner, men kvaliteten af dine venskaber, der tæller.

Første skridt

Selv om det kan være en overvindelse så tag kontakt til din lærer eller en studievejleder på uddannelsen. Og sig det til dine forældre eller andre i din familie. Både dine lærere og din familie kan støtte dig og hjælpe dig med at finde ud af hvad din næste skridt skal være.

Hvem hjælper?

I Ventilens tilbud kan du møde andre unge, der også kender til følelsen af ensomhed. Ventilen er et trygt sted, hvor du kan være den, du er, og få nogle gode oplevelser sammen med andre unge. Du kan læse mere om Ventilens tilbud her.

Måske er det ikke ensomhed, men en anden form for mistrivsel, du oplever. Uanset hvad skal du sørge for at få hjælp – du skal ikke gå rundt med din mistrivsel alene, for du er ikke alene om at have det sådan.

Hvis ensomhed ikke er det primære du slås med, er det en god idé at kigge på Rådgivningsportalen, hvor du kan finde nogen der hjælper med mange af de problemer, man kan opleve, når man er ung.

Det er vigtigt at bede om hjælp

Mange unge, der føler sig ensomme eller på anden måde mistrives gør hvad de kan for at skjule det for deres omgivelser, men første skridt til at få det bedre er at fortælle det til nogen.

Her kan du se to unge der fortæller hvad der hjalp dem, til at komme af med følelsen af ensomhed.


Hvad går Netwerk ud på?

Hvad går Netwerk ud på?

Netwerk handler om at skabe stærke fællesskaber. Stærke fællesskaber betyder, at der er plads til forskellighed, og at ingen føler sig udenfor. Opnår man det, kan man forebygge ensomhed blandt unge. Og det er vigtigt. Alt for mange unge føler sig anderledes og udenfor – de skal med ind i fællesskabet.

Samtidig skaber et godt fællesskab rigtig gode rammer for det, man kommer i skole for – nemlig at lære noget.
Når din skole er med i Netwerk, er det, fordi den prioriterer den sociale trivsel blandt eleverne højt.

Helt praktisk har nogle af skolens lærere været på kursus og fået adgang til Netwerks undervisningsmateriale. Undervisningsmaterialet skal bidrage med et fokus på god klassekultur og skal være med til at støtte op om jeres fællesskaber.

Lærerne er altså optagede af jeres sociale trivsel og vil meget gerne støtte jer i at skabe nogle gode fællesskaber, men i sidste ende er det jer som elever, der skal gøre arbejdet. Det er jeres fællesskaber.

Tænk på dine klassekammerater som kollegaer. I behøver ikke at blive bedste venner, men hvis I giver hinanden plads til at være forskellige – og bruger jeres forskelligheder, når I arbejder sammen – har I mulighed for at opnå gode resultater. Og som citaterne viser, er det kompetencer, I også kan bruge i jeres arbejdsliv efter skolen.

”Jeg lægger vægt på, at hver enkelt medarbejders præstation er af stor betydning for virksomheden, men det kan ikke stå alene. De fleste opgaver løses ved, at medarbejdere samarbejder og bidrager med forskellige kompetencer til fælles løsninger.”

Koncerndirektør Bente Overgaard fra Nykredit

Skolens ledelse og lærerne kan skabe rammerne for den gode skole, men eleverne er skolen. Det er op til jer at få den gode klasse og skole, I gerne vil have.

”Det gode fællesskab opstår, hvor en mangfoldig medarbejderstab arbejder mod et fælles mål. Det giver mulighed for nytænkning, gensidig inspiration og engagement og er basis for, at de helt store resultater kan opnås.”

Koncerndirektør Bente Overgaard fra Nykredit

Netwerk består blandt andet af følgende elementer:

  • Et lektionsforløb, som indeholder otte lektioner. Her skal I blandt andet tale om god klassekultur, trivsel og ensomhed.
  • Makkerskaber og makkerskabsgrupper, som udgør mindre grupper i klassen, hvor I allerede fra første dag bliver knyttet til en af jeres klassekammerater.
  • Fællesskabende aktiviteter, som er hyggelige, sjove aktiviteter, der giver jer mulighed for at lære hinanden bedre at kende, og som er med til at styrke klassens fællesskab.

Netwerk er udviklet af Ventilen og Mary Fonden, der begge arbejder for at bekæmpe social isolation. Ventilen er en frivillig social ungdomsorganisation der ud over Netwerk driver en række lokale tilbud til unge, der føler sig ensomme.


Jeg er bekymret for en kammerat

Jeg er bekymret for en kammerat

Lyt til dig selv. Hvis du er bekymret for en anden, skal du handle på det – du kan ikke regne med, at personen selv gør det, eller at andre har set, at pågældende har det skidt. Og hvis det viser sig, at du har taget fejl? Det kan aldrig være forkert at bekymre sig om hinanden – og hellere en gang for mange end én for lidt.

Man skal blande sig

En undersøgelse af danske unge i Mary Fondens Unge Tænketank viser, at unge rigtig gerne vil hjælpe hinanden. De synes bare, at det kan være svært, hvis man ikke ved, om den anden ønsker hjælpen, eller hvis man ikke ved, hvad man kan gøre for at hjælpe.

I Netwerk siger vi, at det er vigtigt, at man viser andre, at man tænker på dem – og at man blander sig, hvis man bliver bekymret.

Den gode måde at spørge ind

Hvis du er bekymret for en holdkammerat, er det okay at fortælle ham eller hende det. Du kan tage udgangspunkt i, hvad du har oplevet. Hvis det drejer sig om en holdkammerat, der holder sig meget for sig selv i frikvartererne, er det okay at sige:

”Hej, jeg har tænkt på, at du ikke kommer med til festerne i klassen. Jeg håber, at du ved, at du altid er meget velkommen, hvis du har lyst.” Eller: ”Jeg synes, at du har virket lidt trist her på det sidste – er det rigtigt?”

Hvis pågældende begynder at fortælle om, hvad der er i vejen, er det vigtigt, at du husker på tre ting:

  • Du er aldrig ansvarlig for at løse andres problemer.
  • Lyt – det er langt vigtigere at lytte end at komme med gode råd.
  • Hjælp med at finde god hjælp. Du kan gøre en stor forskel ved at lytte, men du kan ikke erstatte professionel hjælp, og du skal ikke stå alene med ansvaret. Hjælp din klassekammerat til at tale med en studievejleder eller hen til en lærer, som pågældende har tillid til.

Fortæl om din bekymring

Hvis du ikke har lyst til selv at spørge din Holdkammerat, om der er noget i vejen, er det også helt i orden. Du kan fortælle om din bekymring til en lærer eller studievejleder, der kan tage fat i din Holdkammerat. At fortælle en oprigtig bekymring videre til nogen, der kan gøre noget ved det, er ikke sladder, men en hjælpende hånd.

Jeg vil hjælpe andre

Hvis du har fået lyst til at hjælpe andre, er der gode muligheder for det. Rigtig mange unge laver frivilligt arbejde, hvor de, ved siden af skolen, arbejder ulønnet for at hjælpe andre. Det kan fx være i sportsklubber, i kulturforeninger eller i frivillige sociale organisationer som Ventilen.

Mange unge udfører frivilligt arbejde, fordi det er sjovt, og de bliver en del af et netværk.

Nogle gør det i forbindelse med selvudvikling, fordi man lærer rigtig meget om sig selv, når man hjælper andre, og nogle unge bruger det til at udvikle konkrete kompetencer inden for et område.

Én ting er sikkert – det ser godt ud på et cv, at man har deltaget i frivilligt arbejde.

Her er forskellige muligheder for at søge efter frivilligt arbejde: www.frivilligjob.dk og  www.projektfrivillig.dk


Om ensomhed

Om ensomhed

Ensomhed er en tilstand, der opstår, når man oplever, at de sociale relationer man har, ikke lever op til de behov man har. Det kan være kvantitativt, at man ikke har nok sociale relationer i forhold til at dække ens sociale behov. Og det kan være kvalitativt, hvis man har sociale relationer, der ikke lever op til de kvalitetskrav, man kan have – fx hvis man er omgivet af en masse mennesker, man kalder sine venner, men som man ikke kan dele sine inderste tanker og følelser med.

Ensomhed og hjernen

Hjerneforskning har vist, at ensommes hjerner er mere tilbøjelige til at se det negative end det positive ved sociale relationer, og det kan føre til en ond cirkel, hvor man trækker sig fra det sociale, fordi man tænker, at det ikke er godt for én.

Når ensomheden er så tabubelagt, som den stadig er blandt unge, kan det være rigtig svært at bryde den onde cirkel. For når ensomheden er tabubelagt, kan det være svært at indrømme over for sig selv, at man føler sig ensom. Mennesker kan være rigtig gode til at sætte en facade op og lade, som om alting er okay, for hvem har lyst til at føle sig anderledes?

Ensomhed kan sammenlignes med det signal, hjernen sender, når den oplever sult eller tørst. Hvor sult er signalet om, at man bør spise noget, er ensomhed signalet om, at man bør opsøge sociale fællesskaber. Det er skadeligt at ignorere følelsen af sult, og det er skadeligt at ignorere følelsen af ensomhed. Når man ignorerer følelsen af ensomhed, kan det have fysiske og psykiske konsekvenser, og ensomheden kan blive sværere at komme ud af.

Den amerikanske psykolog, John Cacioppo, har forsket i ensomhed og undersøgt ensomhedens konsekvenser.

Unge fortæller

Ensomhed kan være lidt abstrakt at tale om, men når man høre andre fortælle om deres oplevelser bliver det nemmere at forstå og genkende. Her fortæller tre unge om deres ensomhedshistorie.

Hvad gør ensomhed ved os?

På de tidlige stadier i evolutionen overlevede mennesket kun ved at færdes i flok. Det kan sammenlignes med en flok småfisk, der, når de trues af en rovfisk, svømmer i en stime, hvor de yderste fisk hele tiden søger mod midten af stimen og dermed gør det svært for rovfisken at angribe.

Selvom der i dagens Danmark ikke er mange ydre farer og rovdyr, vi skal beskyttes imod, har vi stadig behov for at være en del af et fællesskab. Vores hjerner skifter automatisk til en selvopretholdelses-tilstand, når vi føler os socialt isolerede. Det betyder at vi – ofte helt ubevidst – bliver lidt mere defensive og fokuserer mere på os selv, når vi føler os ensomme.

Hvad kan man gøre?

Se filmen, hvor ungdomspsykolog, Ida Koch, fortæller hvad man kan gøre, hvis man selv, eller nogen man kender, føler sig ensom.

Hvis du er bekymret for en kammerats trivsel, kan du også læse mere om, hvad du kan gøre her.

Hvis du kan genkende ovenstående om ensomhed fra dig selv, kan du finde gode råd til, hvordan du bryder den onde cirkel her.


Social mistrivsel

Social mistrivsel

Social mistrivsel er noget, alle unge bør forholde sig til. Der er en risiko for, at du selv eller én i din klasse på et tidspunkt kommer til at mistrives socialt – i en kortere eller længere periode.

Hvad er social mistrivsel?

Social mistrivsel er, når man ikke har det godt sammen med andre. Det kan være, at man føler sig udenfor, forkert, anderledes, misforstået etc. Den sociale mistrivsel kan udvikle sig til ensomhed. Læs mere om ensomhed her.

Noget af det, der afgør, hvor længe man mistrives, er hvornår man får hjælp. Alt for mange unge går alene med deres problemer, fordi de synes, at det er pinligt at tale om, eller fordi de tror, at ingen kan forstå eller hjælpe dem.

Langt de fleste mennesker oplever en gang imellem, at alt ikke kører på skinner. Det er helt normalt, at man støder på problemer i sit liv. Det er, når problemerne fortsætter over en længere periode, eller hvis de vokser sig større, at det er vigtigt at få hjælp.

Hvis vi har det fysisk dårligt, ved vi godt, hvordan vi skal handle. Når vi får hoste, går det for det meste over efter et kort stykke tid, og vi behøver ikke at gøre andet end at drikke en kop te og slappe af. Hvis hosten fortsætter længe, eller hvis den udvikler sig til noget mere, går vi  til læge.

Helt så gode er vi typisk ikke, når det handler om det psykiske. Vi er ikke nødvendigvis så gode til at vurdere, hvornår noget er almindelige ungdomsproblemer, og hvornår det er decideret mistrivsel, der skal handles på.

Og man skal handle på social mistrivsel, for hvis den sætter sig fast kan den få alvorlige konsekvenser – både psykisk og fysisk.

Hvis du er bekymret for en klassekammerat eller en ven, kan du finde gode råd til, hvad du kan gøre her.

Hvis du oplever, at du ikke trives socialt, kan du finde nogle gode råd til, hvordan du kommer videre her.


Fællesskabende aktiviteter

Fællesskabende aktiviteter

En klasses fællesskab opstår typisk ikke af sig selv. Det kræver en fokuseret indsats – af eleverne selv.  En god måde at skabe et godt fællesskab på er ved at lave noget sammen, hvor man lærer hinanden at kende, altså fællesskabende aktiviteter.

I grupper planlægger I aktiviteter for hele klassen, som I kan lave sammen i et frikvarter eller efter skoletid. Alle de fællesskabende aktiviteter laves under overskiften ’Vi skaber os’:

  • Vi skaber os – vi har det sjovt sammen og tænker ikke på, hvad andre tænker om os.
  • Vi skaber os – vi i klassen skaber sammen vores fællesskab.

I højre side kan I downloade inspirationsarket med beskrivelser af aktiviteter, som kan planlægges i jeres gruppe. Aktiviteterne er kun ment som inspiration – det er op til jer i gruppen at beslutte, hvad I vil arrangere for resten af klassen. Her er nogle overordnede rammer for aktiviteterne:

  • Alle i klassen skal inviteres
  • Hvis aktiviteterne lægges i skoletiden, skal de have en varighed på max 30 minutter, så de kan gennemføres i spisepausen.
  • For at alle kan være med, er det bedst, hvis aktiviteterne ikke koster penge.

 

Jeres rolle som værter

Som planlægningsgruppe fungerer I som værter for aktiviteten. I skal altså sørge for, at alle inviteres, for aktiviteterne fungerer bedst, når alle er med. Det er ikke nok at skrive ud på Facebook, hvis ikke alle har en profil der.

Måske er der elever, der ikke deltager. Én har måske en køretime eller en anden god ’undskyldning’, og det kan I ikke gøre noget ved.

Andre tøver måske og skal have en ekstra invitation, før de deltager. I kan ikke tvinge nogen eller kræve, at alle deltager, men som værter for aktiviteten er det jeres rolle at sikre, at alle oplever, at de reelt er inviterede.I har også ansvaret for aktiviteten og står med kontakten til kantinen, pedellen, IT-afdelingen eller andre, I får brug for hjælp fra.

Inspirationsark til de fællesskabende aktiviteter

I inspirationsarket finder I både aktiviteter, der kan laves i et frikvarter og aktiviteter, som kan laves efter skoletid.

Hvis I ønsker mere inspiration til aktiviteter, finder I nedenfor yderligere fem fællesskabende aktiviteter, som I kan lave med klassen:

Stå på række efter…

Hvor godt kender vi egentlig hinanden?

Find fem fællestræk

Afslør en morder

Menneskelig bordfodbold