Smagsprøver

Her er et eksempel på noget af det undervisningsmateriale, der er tilgængeligt for skoler i Netwerk.

Hvor længe kan du holde vejret?

Alt for mange unge går rundt med deres bekymringer alene. De er bange for at vise deres uperfekte sider til andre, for så fremstår de måske som en fiasko. Det kan føles meget ensomt ikke at fortælle andre, hvordan man egentlig har det, og det kan føre til alvorlig mistrivsel. Det er vigtigt, at de unge får luft, for ingen kan holde vejret for evigt.

Hver femte ung har svært ved at tale med sine venner om svære ting, og det kan føles enormt ensomt. Vi har i samarbejde med Mary Fonden lavet filmet ‘Hvor længe kan du holde vejret?’ I videoen her får helt almindelige gymnasieelever luft for det, de ellers aldrig har fortalt nogen. Filmen illustrerer, hvad perfekthedskulturen gør ved unge – dette tema vendes i undervisningen på baggrund af undervisningsmaterialer, der understøtter elevernes snak om filmen efterfølgende.