Hvad er baggrunden for Netwerk?

Netwerk er Ventilen Danmarks tilbud til ungdomsuddannelser og deres arbejde med elevtrivsel. Ventilen arbejder på daglig basis arbejde med at forebygge og afhjælpe ensomhed blandt unge mennesker. Dette er også et af Netwerks helt overordnede målsætninger.

Netwerk er startet i 2012 som et samarbejde mellem Ventilen og Mary Fonden med Lauritzen Fonden som finansiel partner. I 2017 overtog Ventilen driften af Netwerk.

Både Ventilen og Netwerk samarbejder tæt med ensomhedsforsker Mathias Lasgaard ved Syddansk Universitet. Han har blandt andet fulgt Netwerk i opstartsfasen for at kvalitetssikre og evaluere Netwerks metoder og undervisningsforløb.

I 2012 og 2014 foretog Mathias Lasgaard to effektevalueringer, som er blevet brugt til at udvide og forbedre elementerne i Netwerk.
Læs mere om følgeforskningen af Netwerk her.

I Netwerks udviklingsperiode har projektet også haft følgeforskning i form af to effektevalueringer foretaget af Mathias Lasgaard, som er lektor ved institut for psykologi ved Syddansk Universitet og seniorforsker ved DEFAKTUM.

Den første effektevaluering blev lavet i 2012 og dernæst i 2014. Evalueringerne er blevet brugt til at udvide og forbedre elementerne i Netwerk.

Ventilen er en frivillig social organisation, som arbejder med at forebygge og afhjælpe ensomhed blandt unge.  På landsplan driver Ventilen ca. 20 lokale tilbud i 18 forskellige byer for unge, der føler sig ensomme. Udover det arbejder organisationen med at skabe viden og debat om ensomhed blandt unge. Du kan læse mere om Ventilens tilbud for unge her.