Ekstra lektion: Online-liv: Elevers fællesskab- og relationer online

Online-liv: Elevers fællesskab- og relationer online

Lektionen, hvor eleverne reflekterer over deres relationer online.

Lektionens indhold:

I denne lektion lægges der op til en fordomsfri- og åben dialog om det at være online som klasse. I dag kan det fysiske og det online fællesskab ikke nødvendigvis skilles ad, så det kan være vigtigt at tale åbent op som klasse, hvilke mekanismer der kan være på spil når man er online sammen.

Målet med lektionen er at eleverne får reflekteret over hvordan de er sammen som klasse på diverse sociale medier- og platforme, og hvad din rolle i denne sammenhæng kan være som underviser.

Hent materialet her


Ekstra lektion 8: Fællesskaber

Ekstra lektion 8: Fællesskaber

Fællesskabende aktiviteter har til formål at danne et stærkt ’vi’ – en følelse af samhørighed og gensidig anerkendelse i klassen.

Ofte tror elever, at et godt klassefællesskab kommer af sig selv. At der findes gode og dårlige klasser, og at man kan være heldig at komme i en klasse, hvor der er et godt sammenhold. Ofte udvikles gode fællesskaber dog ikke af sig selv – de kræver tid, fokus og ansvar. Det kræver fællesskabelse.

Et godt klassefællesskab forebygger social mistrivsel blandt eleverne og kan forebygge, at mistrivslen udvikler sig til decideret ensomhed.

Et godt klassefællesskab vil også forebygge frafald. Et godt klassefællesskab øger motivationen for at møde op i skole hver dag.

Fællesskabende aktiviteter

Det sociale er hele tiden i bevægelse, og et godt klassefællesskab kræver vedligeholdelse. De fællesskabende aktiviteter er redskaber, som kan bruges til at sætte fokus på fællesskabelse – også efter Netwerks lektionsforløb er afsluttet.

De fællesskabende aktiviteter skal:

  • Give eleverne mulighed for at lære hinanden at kende, så de kan lære at anerkende hinandens forcer og forskelligheder.
  • Minde eleverne om, at det er vigtigt at have fokus på at skabe et godt fællesskab.
  • Minde eleverne om, at det er en fælles opgave at skabe fællesskab.

De fællesskabende aktiviteter kan iværksættes både i og uden for undervisningen. Aktiviteterne til brug i undervisningen er udviklet med inspiration fra workshops om aktiv læring og facilitering (Lindeblad, et konsulenthus, der blandt andet arbejder med teambuilding), samt forskellige Cooperative Learning-strategier. Se mere om dem under fanebladet ‘Fællesskabelse’.

Aktiviteterne uden for undervisningen står eleverne selv for, men de har brug for hjælp til at sætte det i gang.

Lektionens indhold

I denne lektion bliver eleverne introduceret til de fællesskabende aktiviteter, som er nogle teambuilding-øvelser, der skal være med til, at eleverne lærer hinanden bedre at kende og styrker deres holdfællesskab.

Eleverne bliver sat i planlægningsgrupper, og ud fra kalenderen bliver det tydeligt for dem, hvornår deres planlægningsgruppe skal arrangere en aktivitet for resten af holdet. De kan selv finde på en aktivitet eller få idéer fra inspirationsarket.

Det er eleverne, der selv skal arrangere aktiviteterne, men det er vigtigt, at du som lærer støtter op, og hjælper dem igang og minder dem om, at få afholdt aktiviteterne.

 


Ekstra lektion 7: Perfekthedskultur

Perfekthedskultur

Denne lektion er oplagt til brug i 2.g (eller 3. g), hvis der er brug for at genopfriske og arbejde videre med de gode takter fra lektionsforløbet.

Hvor længe kan du holde vejret?

Alt for mange unge går rundt med deres bekymringer alene. De er bange for at vise deres uperfekte sider til andre, for så fremstår de måske som en fiasko. Det kan føles meget ensomt ikke at fortælle andre, hvordan man egentlig har det, og det kan føre til alvorlig mistrivsel. Det er vigtigt, at de unge får luft, for ingen kan holde vejret for evigt.

18% af unge på erhvervsuddannelserne har svært ved at tale med deres venner om svære ting, og det kan føles enormt ensomt. Vi har i samarbejde med Mary Fonden lavet filmet ‘Hvor længe kan du holde vejret?’ I videoen her får helt almindelige gymnasieelever luft for det, de ellers aldrig har fortalt nogen. Filmen illustrerer, hvad perfekthedskulturen gør ved unge – dette tema vendes i undervisningen på baggrund af undervisningsmaterialer, der understøtter elevernes snak om filmen efterfølgende.

 


Lektion 6: Hvad skal vi på GF2/hovedforløbet

Lektion 6: Hvad skal vi på GF2/hovedforløbet

Lektion 6 er den sidste lektion i Lektionshjulet. Her er fokus på, hvad der skal ske med holdet efter de 20 uger, de har været sammen.

Alt efter om eleverne er på GF1 eller GF2, vil det være forskelligt, hvad de skal forholde sig til i forhold til fællesskabet. Mens nogle GF1-elever fortsætter med deres hold på GF2, vil andre GF1-elever komme på et GF2-hold med andre elever – nogle af dem helt udefra og måske noget ældre. GF2-eleverne fortsætter på hovedforløbet, hvor praktikforløbene kan udfordre elevernes fællesskab, idet de ikke ses så ofte.

I denne lektion er fokus på at gøre eleverne bevidste om, hvordan de fremadrettet kan sikre gode fællesskaber, og hvordan de kan bruge deres erfaringer fra de foregående 20 uger til selv at være med til at sørge for, at fællesskabet lykkes på GF2 eller hovedforløbet.

Hvilke øvelser skal du lave?

Alle hold skal lave øvelse 1 ’Fremtidskort’. Vær opmærksom på, at der er to versioner af øvelsen – en til GF1-hold og en til GF2-hold.

Lektionen er placeret i 14.-20. uge efter skolestart, og det er op til dig at beslutte i hvilken af disse uger, det passer bedst at afholde lektionen.

Evalueringer

Vi fra Netwerk vil rigtig gerne vide, hvad du og dine elever har syntes om programmet, så vi ved, hvad der fungerer godt, og hvad der kan forbedres. Vi vil derfor sætte pris på, hvis I i denne sidste lektion vil sætte tid af til en evaluering – den tager ca. 10 minutter at udfylde. Der er både en lærer- og en elevevaluering. Linket finder du her:

Elevevaluering: https://survey.alchemer.com/s3/6585018/Netwerk-sp-rgeskema-EUD-elever-2021-2022

Lærerevaluering: https://survey.alchemer.com/s3/6585020/Netwerk-sp-rgeskema-EUD-l-rere-2021-2022

 


Lektion 3: Ungdomsliv

Lektion 3: Ungdomsliv

Ungdomslivet er fyldt med udfordringer. Der skal træffes en masse valg, og unge i dag er langt mere frie til at forme deres eget liv, end for 50 år siden. Til gengæld er forventningerne – deres egne og andres – at de skaber et liv fyldt med succes. Hvis de mislykkes, bebrejder de i høj grad sig selv.

“Glem alt om offermentalitet. Nutidens unge bebrejder sig selv, når de ikke kan håndtere ungdomslivets udfordringer. Selv når de har alle odds imod sig, skyder de sjældent skylden på forældrene eller samfundet, når de får nederlag og knubs. ’Det er mig selv, den er gal med, og nu må jeg også tage mig sammen’, lyder det i stedet fra nutidens unge”

 (Niels Ulrik Sørensen og Jens Christian Nielsen: ”Det er ikke længere samfundets skyld”. Kronik i Information, 9. november 2011).

De unge oplever det i høj grad som et personligt ansvar at vælge fra de mange hylder, men de har ingen chance for at overskue konsekvenserne af deres valg. De unge ved ikke nødvendigvis, at mange af deres valg faktisk påvirkes af noget, de ikke kan styre – fx forældres baggrund eller strukturer i samfundet.

I lektion 3 sættes der derfor fokus på ungdomslivet, hvor eleverne bl.a. gennem en quiz får indblik i forskellige nuancer af ungdomslivet. Samtidig er det vigtigt, at de unge ved, hvor de kan få hjælp, hvis de mistrives, da al forskning viser, at højner man de unges vidensniveau om mulige handle- og hjælpemuligheder, vil de også handle og få hjælp langt hurtigere.

Hvilke øvelser skal du lave?

Alle hold skal lave alle tre øvelser; ’Quiz om ungdomsliv’, ’Film om ensomhed’ og ’Hjørne-øvelsen’. Øvelserne er med til give eleverne et billede af den side af ungdomslivet, der ikke udstilles på sociale medier. Derudover er øvelserne med til at gøre eleverne bevidste om, hvad man selv kan gøre, og hvordan man som holdkammerater kan hjælpe, hvis en elev mistrives.

Når I har lavet ’Hjørne-øvelsen’ skal du udlevere eller uploade arket ’Hvor får man hjælp?’ til eleverne og supplere med oplysninger om, hvor man får hjælp på skolen (fx hos studievejleder, coach, psykolog etc.).

Herunder findes tre korte film (ca. 3 min. varighed pr. film), hvor tre unge fortæller deres historie om ensomhed. Hvis du har tid, kan du vælge at vise én af filmene som en del af lektion 3.

Film om ensomhed

En film, der varer ca. 10 min. og som viser Mathias Lasgaard, ensomhedsforsker, Rillo Rud, sekretariatsleder i Ventilen og to unge fortælle om ensomhed og social mistrivsel. Filmen vises som en del af lektion 3.


Lektion 2: Arbejdskultur I

Lektion 2: Arbejdskultur I

Kultur bliver ofte defineret som vaner eller traditioner og er nødvendige for at skabe sammenhæng for os mennesker. Det er vigtigt, at der er noget, ’vi plejer’ og noget ’sådan er det bare’, så man ikke hver dag skal starte forfra i forhold til at gennemskue, hvordan man gør i forhold til andre mennesker.

Arbejdskulturen på et hold består af mange forskellige elementer. I Netwerk ligger fokus på de sociale omgangsformer – holdets uskrevne regler for, hvordan man opfører sig. Uskrevne, fordi de opstår helt af sig selv i mødet mellem eleverne. Derfor er øvelserne til lektion 2 centreret omkring, at de uskrevne regler bliver synlige, så de kan blive genstand for diskussion. Derudover giver øvelserne mulighed for, at eleverne kan komme med deres bidrag til kulturen, hvilket gør det muligt for eleverne at blive klogere på hinanden og få nye perspektiver på noget, de måske tager for givet.

Hvilke øvelser skal du lave?

Alle hold skal lave øvelse 1 ’Speed-meeting’ og øvelse 2 ’Idealer for den gode arbejdskultur’, fordi idealerne skal genanvendes senere i lektion 5 ’Arbejdskultur II’, og fordi alle hold – uanset aldersgruppe og fagretning – har gavn af, at der tages en fælles holdsnak om, hvordan der sikres en god arbejdskultur.

Om du herefter vælger at lave øvelse 3 ’Labyrinten’ eller øvelse 4 ’Citater om arbejdskultur’, er op til dig. Begge øvelser kan bruges til alle aldersgrupper og fagretninger. ’Labyrinten’ kan være god, hvis man er i et værksted, hvor der er god gulvplads, mens ’Citater om arbejdskultur’ kan være god at bruge i et klasselokale, da eleverne får udleveret nogle papirer, de skal arbejde med.


Lektion 1: Præsentation og makkerskaber

Lektion 1: Præsentation og makkerskaber

Skiftet fra grundskole til ungdomsuddannelse er et stort skridt i et ungdomsliv. Et skridt, der både byder på gode oplevelser og masser af udfordringer. De fleste unge trives og udvikles i de nye rammer, men for en del unge bliver skiftet for stort og udfordringerne for mange, og de risikerer at falde uden for fællesskabet, og måske helt droppe deres ungdomsuddannelse. Det kan især være en udfordring at starte på en ungdomsuddannelse, hvis den unge har dårlige oplevelser og erfaringer fra andre uddannelsesforløb med i bagagen.

Det er vigtigt, at skolen tidligt er med til at sikre nogle trygge rammer for de nye elever, så alle elever føler sig velkomne, når de starter på skolen. Derfor går Netwerk også i gang allerede fra første skoledag, da det er denne dag, hvor usikkerheden hos eleverne er allerhøjest.

Eleverne bliver her på første skoledag præsenteret for Netwerk og de makkerskaber og makkerskabsgrupper, som de er blevet placeret i. Derudover kommer vi med nogle anbefalinger til, hvad der kan være med til at gøre en første skoledag til en god oplevelse.

Hvilke øvelser skal du lave?

Alle hold skal lave øvelse 1 ’Interview-øvelse’, som afslutter præsentationen af Netwerk og etableringen af makkerskaber og makkerskabsgrupper. Derudover anbefaler vi, at der laves navnelege på alle hold.


Introforløb

Introforløbet

For at tage bedst muligt imod nye elever er det vigtigt med et godt introforløb med aktiviteter, der både introducerer eleverne til hinanden, til fagene og til skolen.

En god begyndelse er den første trædesten til at få skabt en god trivsel for eleverne, og den kan være med til at fastholde eleverne på uddannelsen.

Her kan du læse mere om de aktiviteter, der anbefales at være i et introforløb, og du kan finde et bud på et program, I kan lade jer inspirere af på jeres skole.

 

Hent program for introforløbet her

Program for introforløb


Lektionshjul

Lektionshjul

Her finder du lektionshjulet, der giver dig et overblik over, hvornår de forskellige lektioner afholdes, hvornår der sker makkerskabsskift, og hvornår du skal sætte ind med fællesskabende aktiviteter.

Hvis du ønsker at printe lektionshjulet, er der en printvenlig version nedenfor. Du kan også finde lektionshjulet i lærervejledningen på side 22.

Lektionshjul

Lektion 5: Arbejdskultur II

Lektion 5: Arbejdskultur II

Formålet med lektion 5 er at sætte arbejdskultur og fællesskab på dagsordenen igen. Det sociale er hele tiden i bevægelse, og selvom I har talt om arbejdskultur i begyndelsen af skoleåret, er det nødvendigt med kontinuerlige nedslag for at fastholde fokus på arbejdet med kultur og omgangsformer. Lektionen er desuden med til at underbygge skolens signal til eleverne om, at skolen tager arbejdet med det sociale miljø alvorligt.

I Netwerk har vi den antagelse, at det, vi giver opmærksomhed, vokser, og at det derfor ofte giver mening at pege opmærksomheden i retning af det positive, som vi gerne vil have mere af. Det betyder ikke, at du som lærer aldrig skal forholde dig til eventuelle udfordringer eller problemer på holdet. Eleverne har behov for at se, at der også er plads til at arbejde med udfordringer og forbedringer af holdkulturen.

Hvilke øvelser skal du lave?

Alle hold skal lave øvelse 1 ’Hesteskoen’, da den samler op på lektion 2 – Arbejdskultur I. Alle fagretninger og aldersgrupper har brug for, at der igen sættes fokus på arbejdskulturen og fællesskabet på holdet.

Alle hold skal også lave øvelse 2 ’Problem-matrix’. Denne øvelse kræver dog, at man har adgang til et almindeligt klasselokale, da problem-matrixen skal tegnes på en væg eller

tavle, og eleverne skal sidde ved borde. Så det kan kræve lidt mere planlægning, hvis man normalt kun har timer i værkstedet med eleverne.

’Problem-matrix’ kan udlades, hvis du gennem andre øvelser eller redskaber har sat fokus på de udfordringer, der kan være på holdet, og taget hånd om, hvordan udfordringer kan løses i fællesskab på holdet.