Videoer til elever

Videoer til undervisningen

Her har vi samlet videoer til de forskellige lektioner.

Lektion 3: Viden om ensomhed og mistrivsel

Lektion 4: Handlemuligheder


I am worried about a friend

I am worried about a friend

You must listen to yourself. If you are worried about someone else, you should act on it – you cannot count on the other person to do it themselves, or that others have seen that the person is not doing well. And if it turns out you were wrong? It can never be wrong to worry about each other – and better one time too many than one time too few.

A study carried out by the Mary Foundation’s Think Tank shows that young Danes really do want to help each other. They just think that it can be difficult to know if the other person wants help, or to know what they can do to help.

In Netwerk we say that it is important to show others that one is thinking about them – and that one gets involved when one is worried. If you are worried about a classmate, it is okay to tell him or her. You can take a point of departure in what you have experienced. If the case is that a classmate keeps to him or herself too much during recess, it is okay to say:

“Hey xxx, I can’t help but notice that you don’t come to the class parties. I hope you know that you are always very welcome, if you want to come.” Or: “I think you have seemed a bit sad lately – is there any truth to that?”

If the person begins to talk about what is wrong, it is important you remember three things:

  • You are never responsible for solving others’ problems.
  • Listen – it is far more important to listen than to try to provide good advice.
  • Help to find good help. You can make a big difference by listening, but you cannot replace professional help, and you should not be alone with the responsibility. Help your classmate down to a student counselor or to a teacher who the person trusts.

If you do not yourself want to ask your classmate if something is wrong, that is also ok. You can share your concern with a teacher or a student counselor who can approach your classmate. To tell a sincere worry to someone who can do something about it is not gossip, it is lending a helping hand.

I want to help others

If you would like to help others, there are good opportunities to do so. A great number of young people do volunteer work where they, outside of school, work without pay to help others. It can, for example, be work in sports clubs, cultural groups,  or in volunteer social organizations like Ventilen.

Many young people partake in volunteer work because it is fun, and because they become part of a network.

Some do it as a part of personal development, because you learn a lot about yourself when you help others, and some young people use it to develop concrete skills within a particular area.

One thing is certain – it looks good on a CV when one has participated in volunteer work.

Here you can find different opportunities to look for volunteer jobs: www.frivilligjob.dk og vollunteering.dk


Loneliness

Loneliness

Loneliness is a condition that arises when the social relationships we have do not live up to our needs. It can be quantitative, that we do not have enough social relationships to cover our social needs, or it can be qualitative, if we have social relationships that do not live up to the quality demands we have – for example, if we are surrounded by a lot of people we call friends, but with whom we cannot share our innermost thoughts and feelings.

In the earlier stages of evolution, human beings only survived by remaining in packs. It can be compared to a school of small fish that, when threatened by a predator, swim tightly together, where the outermost fish constantly swim towards the middle of the group, thereby making it difficult for the predator to attack.

Even though in Denmark today there are not many outer dangers and predators that we must be protected from, we still have the need to be a part of a community. Our brains shift automatically to a condition of self-preservation when we feel socially isolated. That means that we – often completely subconsciously – become a bit more defensive and focus more on ourselves when we feel lonely.

Brain research has shown that the brains of lonely people are more likely to see the negative than the positive in social relations, which can lead to a vicious cycle where we pull away from social situations because we think that they are bad for us.

When loneliness is as taboo as it still is among young people, it can be very difficult to break the vicious cycle. When loneliness is taboo, it can be difficult to admit to ourselves that we feel lonely. People can be very good at putting up a façade and pretending that everything is okay, because who wants to feel like they are different?

Loneliness can be compared to the signal the brain sends when it experiences hunger or thirst. Where hunger is the signal that one should eat something, loneliness is the signal that one should seek out a social group. It is damaging to ignore the feeling of hunger, and it is equally dangerous to ignore the feeling of loneliness. When we ignore the feeling of loneliness, it can have physical and mental consequences, and loneliness can be difficult to get out of.

The American psychologist John Cacioppo has carried out research on loneliness and has researched its consequences. You can read more about it by following this link: http://kids.frontiersin.org/articles/09/do_you_feel_lonely/


Social languish

Social languish

Social languish is something that all young people can relate to. There is a chance that you yourself, or someone in your class, at some point will fail to thrive socially – for a short while or during a longer period.

What is social Languish?

Social languish is when one does not thrive together with others. It could be that one feels left out, wrong, different, misunderstood, etc. Social languish can develop into loneliness. Read more about loneliness here (link).

One thing that can determine how long one is not doing well is – quite obviously – when one chooses to seek help. Far too many young people are alone with their problems because they think they are embarrassing to talk about, or because they think no one can understand or help them.

The vast majority of us experience every now and then that things are not going quite right. It is completely natural to encounter problems in your life. It is only when the problems continue over a longer period of time, or when they grow larger, that it is important to seek help.

When it is a physical problem, we know how to take action. When we have a cough, most of the time it goes away on its own after a short while, and we do not need to do much more than drink a cup of tea and relax. If the cough continues for longer, or if it develops into something more, we seek the help of a doctor.

We are not typically as good when there is a mental disturbance. We are not necessarily as good at evaluating when something is a normal problem related to being young, or when it is decided languish that should be acted upon.

And one must act on social languish, for if it sticks around more permanently, it can have serious consequences – both mentally and physically.

If you are worried about a classmate or a friend, you can find good advice on what you can do here.

If you experience that you are not thriving in class, you can find good advice on how to move on here.


Jeg trives ikke

Jeg trives ikke

Har du nogensinde følt dig ensom, udenfor, afvist og misforstået? Du er ikke alene. En undersøgelse af danske unge har vist, at der i gennemsnit sidder 2-3 elever i hver klasse, som føler sig ensomme. (Lasgaard og Kristensen 2009: Ensom i gymnasieskolen)

Hvad kan du selv gøre?

Der er tre ting, du kan gøre, når du føler dig ensom:

  1. Erkend, at det er ensomhed, du føler. Det er din hjerne, der fortæller dig, at du har brug for at være social. Læs mere om ensomhed og hjernen her.
  2. Forstå, hvad ensomheden gør ved din hjerne, krop og adfærd. De negative tanker og den defensive adfærd i forhold til andre er en uønsket sideeffekt af ensomheden. Vær opmærksom på, om dine tanker og din adfærd handler om de mennesker, du er sammen med, eller om det måske handler om, hvordan du selv har det.
  3. Reager på signalet om, at du har brug for at være social. Og forstå, at det ikke er antallet af venner, men kvaliteten af dine venskaber, der tæller.

Første skridt

Selv om det kan være en overvindelse så tag kontakt til din lærer eller en studievejleder på uddannelsen. Og sig det til dine forældre eller andre i din familie. Både dine lærere og din familie kan støtte dig og hjælpe dig med at finde ud af hvad din næste skridt skal være.

Hvem hjælper?

I Ventilens tilbud kan du møde andre unge, der også kender til følelsen af ensomhed. Ventilen er et trygt sted, hvor du kan være den, du er, og få nogle gode oplevelser sammen med andre unge. Du kan læse mere om Ventilens tilbud her.

Måske er det ikke ensomhed, men en anden form for mistrivsel, du oplever. Uanset hvad skal du sørge for at få hjælp – du skal ikke gå rundt med din mistrivsel alene, for du er ikke alene om at have det sådan.

Hvis ensomhed ikke er det primære du slås med, er det en god idé at kigge på Rådgivningsportalen, hvor du kan finde nogen der hjælper med mange af de problemer, man kan opleve, når man er ung.

Det er vigtigt at bede om hjælp

Mange unge, der føler sig ensomme eller på anden måde mistrives gør hvad de kan for at skjule det for deres omgivelser, men første skridt til at få det bedre er at fortælle det til nogen.

Her kan du se to unge der fortæller hvad der hjalp dem, til at komme af med følelsen af ensomhed.


What Is Netwerk All About?

What is Netwerk all about?

Netwerk is about creating strong communities. Having a strong community means that there is room for diversity and that no one feels left out. If that can be achieved, loneliness among youth can be prevented, and that is important. Far too many youth feel different and left out – they must be brought into the community.

At the same time, a good community creates a very good framework for that for which one goes to school – namely, to learn something.

When your school is a part of Netwerk, it is because it prioritizes the social well-being of its students highly.

On a practical level, some of the school’s teachers have taken courses and received access to Netwerk’s teaching materials. The teaching material will make you more knowledgeable about loneliness among young people and should contribute to support your sense of community.

The teachers are concerned with your social well-being and would very much like to support you in creating good communities, but ultimately, it is you as the students who must do the work. They are your communities.

Think of your classmates as colleagues. You do not need to become best friends, but if you give each other room to be different – and use your differences when you work together – you have the opportunity to achieve good results. And as the quotes underneath show, these are also skills you can use in your work lives after school.

“I emphasize that each individual employee’s performance is of great significance to the company, but it cannot stand alone. Most tasks are solved by employees working together and contributing different skills to reach common solutions.” (Group Managing Director Bente Overgaard from Nykredit)

The school’s administration and the teachers can create the framework for a good school, but the students are the school. It is up to you to create the good class and school that you want.

“The good community arises where a diverse staff of employees works toward a common goal. It creates opportunity for innovative thinking, mutual inspiration, and engagement, and is the basis for reaching great results.” (Group Managing Director Bente Overgaard from Nykredit)

Netwerk is a collaboration between Ventilen and the Mary Foundation (Mary Fonden), both of which work to combat social isolation.

Important elements in Netwerk are

  • Community-building activities
  • Social languish
  • Loneliness
  • I am worried about a friend
  • I am not thriving

Netwerk consists of the following elements:

  • Partnerships and partnership groups – work communities where one also keeps an eye on each other’s social well-being.
  • A series of lessons – which contribute with knowledge about loneliness and social languish, or the failure to thrive, for the more one knows, the quicker the signals can be recognized, and from there, it is a shorter road to finding help. The lessons also focus on classroom culture and include exercises, where we discuss what we want the class culture to be like.
  • Community-building activities – which contribute with knowledge about the community’s significance, as well as concrete suggestions to how, through activities, we can create a breeding ground for strong communities.


Jeg er bekymret for en kammerat

Jeg er bekymret for en kammerat

Lyt til dig selv. Hvis du er bekymret for en anden, skal du handle på det – du kan ikke regne med, at personen selv gør det, eller at andre har set, at pågældende har det skidt. Og hvis det viser sig, at du har taget fejl? Det kan aldrig være forkert at bekymre sig om hinanden – og hellere en gang for mange end én for lidt.

Man skal blande sig

En undersøgelse af danske unge i Mary Fondens Unge Tænketank viser, at unge rigtig gerne vil hjælpe hinanden. De synes bare, at det kan være svært, hvis man ikke ved, om den anden ønsker hjælpen, eller hvis man ikke ved, hvad man kan gøre for at hjælpe.

I Netwerk siger vi, at det er vigtigt, at man viser andre, at man tænker på dem – og at man blander sig, hvis man bliver bekymret.

Den gode måde at spørge ind

Hvis du er bekymret for en klassekammerat, er det okay at fortælle ham eller hende det. Du kan tage udgangspunkt i, hvad du har oplevet. Hvis det drejer sig om en klassekammerat, der holder sig meget for sig selv i frikvartererne, er det okay at sige:

”Hej, jeg har tænkt på, at du ikke kommer med til festerne i klassen. Jeg håber, at du ved, at du altid er meget velkommen, hvis du har lyst.” Eller: ”Jeg synes, at du har virket lidt trist her på det sidste – er det rigtigt?”

Hvis pågældende begynder at fortælle om, hvad der er i vejen, er det vigtigt, at du husker på tre ting:

  • Du er aldrig ansvarlig for at løse andres problemer.
  • Lyt – det er langt vigtigere at lytte end at komme med gode råd.
  • Hjælp med at finde god hjælp. Du kan gøre en stor forskel ved at lytte, men du kan ikke erstatte professionel hjælp, og du skal ikke stå alene med ansvaret. Hjælp din klassekammerat til at tale med en studievejleder eller hen til en lærer, som pågældende har tillid til.

Fortæl om din bekymring

Hvis du ikke har lyst til selv at spørge din klassekammerat, om der er noget i vejen, er det også helt i orden. Du kan fortælle om din bekymring til en lærer eller studievejleder, der kan tage fat i din klassekammerat. At fortælle en oprigtig bekymring videre til nogen, der kan gøre noget ved det, er ikke sladder, men en hjælpende hånd.

 

Jeg vil hjælpe andre

Hvis du har lyst til at hjælpe andre, er der gode muligheder for det. Rigtig mange unge laver frivilligt arbejde, hvor de, ved siden af skolen, arbejder ulønnet for at hjælpe andre. Det kan fx være i sportsklubber, i kulturforeninger eller i frivillige sociale organisationer som Ventilen.

Mange unge udfører frivilligt arbejde, fordi det er sjovt og de bliver en del af et netværk.

Nogle gør det i forbindelse med selvudvikling, fordi man lærer rigtig meget om sig selv, når man hjælper andre, og nogle unge bruger det til at udvikle konkrete kompetencer inden for et område.

Én ting er sikkert – det ser godt ud på et cv, at man har lavet frivilligt arbejde.

Her er forskellige muligheder for at søge efter frivilligt arbejde: www.frivilligjob.dk eller besøg dit lokale frivilligcenter, www.frise.dk


Hvad går Netwerk ud på?

Hvad går Netwerk ud på?

Netwerk handler om at skabe stærke fællesskaber. Stærke fællesskaber betyder, at der er plads til forskellighed, og at ingen føler sig udenfor. Opnår man det, kan man forebygge ensomhed blandt unge. Og det er vigtigt. Alt for mange unge føler sig anderledes og udenfor – de skal med ind i fællesskabet.

Samtidig skaber et godt fællesskab rigtig gode rammer for det, man kommer i skole for – nemlig at lære noget.
Når din skole er med i Netwerk, er det, fordi den prioriterer den sociale trivsel blandt eleverne højt.

Helt praktisk har nogle af skolens lærere været på kursus og fået adgang til Netwerks undervisningsmateriale. Undervisningsmaterialet skal bidrage med et fokus på god klassekultur og skal være med til at støtte op om jeres fællesskaber.

Lærerne er altså optagede af jeres sociale trivsel og vil meget gerne støtte jer i at skabe nogle gode fællesskaber, men i sidste ende er det jer som elever, der skal gøre arbejdet. Det er jeres fællesskaber.

Tænk på dine klassekammerater som kollegaer. I behøver ikke at blive bedste venner, men hvis I giver hinanden plads til at være forskellige – og bruger jeres forskelligheder, når I arbejder sammen – har I mulighed for at opnå gode resultater. Og som citaterne viser, er det kompetencer, I også kan bruge i jeres arbejdsliv efter skolen.

”Jeg lægger vægt på, at hver enkelt medarbejders præstation er af stor betydning for virksomheden, men det kan ikke stå alene. De fleste opgaver løses ved, at medarbejdere samarbejder og bidrager med forskellige kompetencer til fælles løsninger.”

Koncerndirektør Bente Overgaard fra Nykredit

Skolens ledelse og lærerne kan skabe rammerne for den gode skole, men eleverne er skolen. Det er op til jer at få den gode klasse og skole, I gerne vil have.

”Det gode fællesskab opstår, hvor en mangfoldig medarbejderstab arbejder mod et fælles mål. Det giver mulighed for nytænkning, gensidig inspiration og engagement og er basis for, at de helt store resultater kan opnås.”

Koncerndirektør Bente Overgaard fra Nykredit

Netwerk består blandt andet af følgende elementer:

  • Et lektionsforløb, som indeholder otte lektioner. Her skal I blandt andet tale om god klassekultur, trivsel og ensomhed.
  • Makkerskaber og makkerskabsgrupper, som udgør mindre grupper i klassen, hvor I allerede fra første dag bliver knyttet til en af jeres klassekammerater.
  • Fællesskabende aktiviteter, som er hyggelige, sjove aktiviteter, der giver jer mulighed for at lære hinanden bedre at kende, og som er med til at styrke klassens fællesskab.

Netwerk er udviklet af Ventilen og Mary Fonden, der begge arbejder for at bekæmpe social isolation. Ventilen er en frivillig social ungdomsorganisation der ud over Netwerk driver en række lokale tilbud til unge, der føler sig ensomme.


Om ensomhed

Om ensomhed

Ensomhed er en tilstand, der opstår, når man oplever, at de sociale relationer man har, ikke lever op til de behov man har. Det kan være kvantitativt, at man ikke har nok sociale relationer i forhold til at dække ens sociale behov. Og det kan være kvalitativt, hvis man har sociale relationer, der ikke lever op til de kvalitetskrav, man kan have – fx hvis man er omgivet af en masse mennesker, man kalder sine venner, men som man ikke kan dele sine inderste tanker og følelser med.

Ensomhed og hjernen

Hjerneforskning har vist, at ensommes hjerner er mere tilbøjelige til at se det negative end det positive ved sociale relationer, og det kan føre til en ond cirkel, hvor man trækker sig fra det sociale, fordi man tænker, at det ikke er godt for én.

Når ensomheden er så tabubelagt, som den stadig er blandt unge, kan det være rigtig svært at bryde den onde cirkel. For når ensomheden er tabubelagt, kan det være svært at indrømme over for sig selv, at man føler sig ensom. Mennesker kan være rigtig gode til at sætte en facade op og lade, som om alting er okay, for hvem har lyst til at føle sig anderledes?

Ensomhed kan sammenlignes med det signal, hjernen sender, når den oplever sult eller tørst. Hvor sult er signalet om, at man bør spise noget, er ensomhed signalet om, at man bør opsøge sociale fællesskaber. Det er skadeligt at ignorere følelsen af sult, og det er skadeligt at ignorere følelsen af ensomhed. Når man ignorerer følelsen af ensomhed, kan det have fysiske og psykiske konsekvenser, og ensomheden kan blive sværere at komme ud af.

Den amerikanske psykolog, John Cacioppo, har forsket i ensomhed og undersøgt ensomhedens konsekvenser.

Unge fortæller

Ensomhed kan være lidt abstrakt at tale om, men når man høre andre fortælle om deres oplevelser bliver det nemmere at forstå og genkende. Her fortæller tre unge om deres ensomhedshistorie.

Hvad gør ensomhed ved os?

På de tidlige stadier i evolutionen overlevede mennesket kun ved at færdes i flok. Det kan sammenlignes med en flok småfisk, der, når de trues af en rovfisk, svømmer i en stime, hvor de yderste fisk hele tiden søger mod midten af stimen og dermed gør det svært for rovfisken at angribe.

Selvom der i dagens Danmark ikke er mange ydre farer og rovdyr, vi skal beskyttes imod, har vi stadig behov for at være en del af et fællesskab. Vores hjerner skifter automatisk til en selvopretholdelses-tilstand, når vi føler os socialt isolerede. Det betyder at vi – ofte helt ubevidst – bliver lidt mere defensive og fokuserer mere på os selv, når vi føler os ensomme.

Hvad kan man gøre?

Se filmen, hvor ungdomspsykolog, Ida Koch, fortæller hvad man kan gøre, hvis man selv, eller nogen man kender, føler sig ensom.

Hvis du er bekymret for en kammerats trivsel, kan du også læse mere om, hvad du kan gøre her.

Hvis du kan genkende ovenstående om ensomhed fra dig selv, kan du finde gode råd til, hvordan du bryder den onde cirkel her.


Social mistrivsel

Social mistrivsel

Social mistrivsel er noget, alle unge bør forholde sig til. Der er en risiko for, at du selv eller én i din klasse på et tidspunkt kommer til at mistrives socialt – i en kortere eller længere periode.

Hvad er social mistrivsel?

Social mistrivsel er, når man ikke har det godt sammen med andre. Det kan være, at man føler sig udenfor, forkert, anderledes, misforstået etc. Den sociale mistrivsel kan udvikle sig til ensomhed. Læs mere om ensomhed her.

Noget af det, der afgør, hvor længe man mistrives, er hvornår man får hjælp. Alt for mange unge går alene med deres problemer, fordi de synes, at det er pinligt at tale om, eller fordi de tror, at ingen kan forstå eller hjælpe dem.

Langt de fleste mennesker oplever en gang imellem, at alt ikke kører på skinner. Det er helt normalt, at man støder på problemer i sit liv. Det er, når problemerne fortsætter over en længere periode, eller hvis de vokser sig større, at det er vigtigt at få hjælp.

Hvis vi har det fysisk dårligt, ved vi godt, hvordan vi skal handle. Når vi får hoste, går det for det meste over efter et kort stykke tid, og vi behøver ikke at gøre andet end at drikke en kop te og slappe af. Hvis hosten fortsætter længe, eller hvis den udvikler sig til noget mere, går vi  til læge.

Helt så gode er vi typisk ikke, når det handler om det psykiske. Vi er ikke nødvendigvis så gode til at vurdere, hvornår noget er almindelige ungdomsproblemer, og hvornår det er decideret mistrivsel, der skal handles på.

Og man skal handle på social mistrivsel, for hvis den sætter sig fast kan den få alvorlige konsekvenser – både psykisk og fysisk.

Hvis du er bekymret for en klassekammerat eller en ven, kan du finde gode råd til, hvad du kan gøre her.

Hvis du oplever, at du ikke trives socialt, kan du finde nogle gode råd til, hvordan du kommer videre her.