Ekstra lektion: Online-liv: Elevers fællesskab- og relationer online

Online-liv: Elevers fællesskab- og relationer online

Lektionen, hvor eleverne reflekterer over deres relationer online.

Lektionens indhold:

I denne lektion lægges der op til en fordomsfri- og åben dialog om det at være online som klasse. I dag kan det fysiske og det online fællesskab ikke nødvendigvis skilles ad, så det kan være vigtigt at tale åbent op som klasse, hvilke mekanismer der kan være på spil når man er online sammen.

Målet med lektionen er at eleverne får reflekteret over hvordan de er sammen som klasse på diverse sociale medier- og platforme, og hvad din rolle i denne sammenhæng kan være som underviser.

Hent materialet her


Ekstra lektion 9: 2.g: Fællesskaber

Ekstra lektion 9: 2.g: Fællesskaber

Fællesskabende aktiviteter har til formål at danne et stærkt ’vi’ – en følelse af samhørighed og gensidig anerkendelse i klassen.

Ofte tror elever, at et godt klassefællesskab kommer af sig selv. At der findes gode og dårlige klasser, og at man kan være heldig at komme i en klasse, hvor der er et godt sammenhold. Ofte udvikles gode fællesskaber dog ikke af sig selv – de kræver tid, fokus og ansvar. Det kræver fællesskabelse.

Et godt klassefællesskab forebygger social mistrivsel blandt eleverne og kan forebygge, at mistrivslen udvikler sig til decideret ensomhed.

Et godt klassefællesskab vil også forebygge frafald. Et godt klassefællesskab øger motivationen for at møde op i skole hver dag.

Fællesskabende aktiviteter

Det sociale er hele tiden i bevægelse, og et godt klassefællesskab kræver vedligeholdelse. De fællesskabende aktiviteter er redskaber, som kan bruges til at sætte fokus på fællesskabelse – også efter Netwerks lektionsforløb er afsluttet.

De fællesskabende aktiviteter skal:

  • Give eleverne mulighed for at lære hinanden at kende, så de kan lære at anerkende hinandens forcer og forskelligheder.
  • Minde eleverne om, at det er vigtigt at have fokus på at skabe et godt fællesskab.
  • Minde eleverne om, at det er en fælles opgave at skabe fællesskab.

De fællesskabende aktiviteter kan iværksættes både i og uden for undervisningen. Aktiviteterne til brug i undervisningen er udviklet med inspiration fra workshops om aktiv læring og facilitering (Lindeblad, et konsulenthus, der blandt andet arbejder med teambuilding), samt forskellige Cooperative Learning-strategier. Se mere om dem under fanebladet ‘Fællesskabelse’.

Aktiviteterne uden for undervisningen står eleverne selv for, men de har brug for hjælp til at sætte det i gang.


Ekstra lektion 8. 2.g: Perfekthedskultur

Perfekthedskultur

Denne lektion er oplagt til brug i 2.g (eller 3. g), hvis der er brug for at genopfriske og arbejde videre med de gode takter fra lektionsforløbet.

Hvor længe kan du holde vejret?

Alt for mange unge går rundt med deres bekymringer alene. De er bange for at vise deres uperfekte sider til andre, for så fremstår de måske som en fiasko. Det kan føles meget ensomt ikke at fortælle andre, hvordan man egentlig har det, og det kan føre til alvorlig mistrivsel. Det er vigtigt, at de unge får luft, for ingen kan holde vejret for evigt.

17% af unge på gymnasierne har svært ved at tale med deres venner om svære ting, og det kan føles enormt ensomt. Vi har i samarbejde med Mary Fonden lavet filmet ‘Hvor længe kan du holde vejret?’ I videoen her får helt almindelige gymnasieelever luft for det, de ellers aldrig har fortalt nogen. Filmen illustrerer, hvad perfekthedskulturen gør ved unge – dette tema vendes i undervisningen på baggrund af undervisningsmaterialer, der understøtter elevernes snak om filmen efterfølgende.


Lektion 1B: Fællesskaber I

Lektion 1B: Fællesskaber I

Lektionen, hvor eleverne første gang præsenteres for hvad fællesskab, og fællesskabelse er.

Der findes forskellige måder at anskue fællesskab på –  Når man går i klasse sammen, er i gruppe sammen eller er elever på den samme skole, er man en del af en formaliseret gruppe, hvor man ikke selv har valgt, hvem man er sammen med. Det er en gruppe, man er nødt til at fungere og trives i – hvis ikke, kan det have store konsekvenser. En forudsætning for at fungere og trives er, at den formaliserede gruppe opleves som et fællesskab; altså som en gruppe, hvor man berettiget hører til.  Eleverne har behov for hjælp til at indgå i den formaliserede gruppe så de kan opleve fællesskab. Elever der trives i deres formaliserede gruppe, og oplever et fællesskab, har større chance for at gennemføre uddannelsen og præstere godt fagligt.

Lektionens indhold

I denne lektion bliver eleverne introduceret til Netwerks fællesskabende aktiviteter, og de bliver mindet om, hvor vigtigt det er, at der er et stærkt fællesskab i klassen, hvor der er plads til at være den man er. Yderligere bliver eleverne mindet om, at de også skal bakke op om skolens fællesskab, så det er vigtigt, at de deltager i arrangementer på kryds og tværs af årgange og klasser. Efter oplægget om fællesskaber skal eleverne prøve flere fællesskabende aktiviteter.

Hent materialer her


Lektion 1A: Præsentation af Netwerk

Lektion 1A

Lektionen, hvor eleverne præsenteres for projektets indhold og hvor de nedsættes i makkerskaber og makkerskabsgrupper.

“Er jeg den eneste, der ikke kender nogen her? Hvem tør jeg så sætte mig ved siden af? Er jeg mon havnet i en god klasse?”

Spørgsmålene er mange, når eleverne starter på deres nye skole, og mange af dem handler om, at de føler sig utrygge – nogle mere end andre. Det her er lektionen, hvor du som lærer sætter rammen for den første tid på skolen, og det er her, eleverne introduceres for det menneske, der skal hjælpe dem trygt igennem den første tid – deres makker!

De fleste skoler har et introduktionsprogram for nye elever, hvor fokus ligger på at ryste eleverne sammen gennem forskellige sociale aktiviteter. Netwerk ligger i tråd med de fleste introprogrammer, men adskiller sig ved at have en fastere struktur i aktiviteterne. Og ved at trække aktiviteterne ind i undervisningen, hvor du som lærer har en større rolle at spille.

Lektionens indhold

I denne første lektion bliver eleverne introduceret til Netwerk, så de bliver klar over projektets formål, indhold og omfang. Det sender et stærkt signal om, at skolen tager elevernes trivsel alvorligt. Eleverne bliver introduceret til makkerskaberne og makkerskabsgrupperne, så de kan føle sig trygge allerede fra den første dag.

Ved at sætte projektet i gang, så snart eleverne starter på skolen, får man mulighed for at forebygge frem for at rette op efterfølgende. Det er vigtigt i denne lektion, at der bliver skabt en stemning af, at det her er noget, I gør sammen i klassen. Både lærere og elever har fokus på trivsel og på at se hinanden. Gør det klart for eleverne, at de altid kan komme til dig, hvis de går og bøvler med noget.


Lektion 2: Klassekultur I

Lektion 2: Klassekultur 1

Lektionen, hvor eleverne sammen formulerer idealer for en god klassekultur, der inkluderer alle elever.

“Det er vigtigt, at vi kan snakke sammen, hvis fællesskabet skal fungere. At der er en god stemning, og at vi kan regne med hinanden”  elev, Netwerk

Alle steder, hvor mennesker er samlet over en kortere eller en længere periode, opstår der en kultur. En række uskrevne regler for den sociale adfærd. De opstår ubevidst, men du har som lærer en rigtig god mulighed for at gøre eleverne bevidste om dem gennem denne lektion om klassekultur. Klassekulturen har både betydning for det faglige og det sociale miljø i klassen. At man får skabt et trygt rum, hvor alle elever har mod på at byde ind i den faglige diskussion i klassen, kan have en meget positiv betydning for elevernes faglige udbytte.

Lektionens indhold

I lektion 2 skal eleverne vende blikket indad og i fællesskab skabe rammerne for det sociale og faglige fællesskab i klassen. Du skal fortælle eleverne om vigtigheden af en god klassekultur, og med udgangspunkt i cases skal eleverne diskutere sig frem til, hvad en god klassekultur er for dem.

Målet med lektionen er at skabe et trygt og inkluderende klassemiljø, hvor alle elever føler sig som en velkommen del af klassen. Lektionerne munder ud i formulering af klassens idealer, der skal være så konkrete, at de giver eleverne nogle redskaber, der kan sikre en god klassekultur for dem.

Vær opmærksom på, at du som lærer har en aktiv rolle i at få eleverne til at konkretisere idealerne. Lad dem ikke lave for mange idealer. Hellere få idealer, som konkretiseres ved eksempler på, hvordan idealerne opnås. Find inspiration til formulering af idealer i listen over materiale til download.

Det er vigtigt at understrege, at du som lærer, har en vigtig rolle at spille i forhold til at følge op på klassekulturen. Der vil være to yderligere lektioner om klassekultur senere i lektionsforløbet. Hvis du oplever, at der er behov for mere opfølgning, kan du vælge at lægge ekstra opfølgning ind.


Lektion 5: Klassekultur II

Lektion 5: Klassekultur II

Lektionen, hvor der arbejdes videre med klassens kultur og fællesskab, og hvor makkerskaberne afsluttes.

“Det er jo selvfølgelig gymnasiet, og vi sidder ikke og har klassens time hver uge. Det havde jeg heller ikke regnet med. Men hvis sådan noget her skal have indflydelse på klassen, så kræver det regelmæssig opfølgning.” -citat fra tidligere elev,  Netwerk

En klasse er en dynamisk størrelse, hvor det er nødvendigt løbende at tilrette de rammer, der bliver lagt for det sociale og faglige miljø. Lektionen er med til at underbygge skolens signal til eleverne om, at skolen tager arbejdet med det sociale miljø alvorligt.

Lektionens indhold

I denne lektion skal du sammen med klassen følge op på, hvordan det går med klassefællesskabet samt afrunde makkerskaberne.

Ud fra forskellige øvelser, skal I tale om fællesskabet og kulturen i klassen. Det bliver også til et gensyn med de idealer, som klassen udformede i lektion 2, og en opfølgning på, om idealerne stadig efterleves.

Husk at tale med eleverne om, at makkerskaberne kan blive taget i anvendelse igen, hvis der kommer nye elever ind i klassen. I skal også nå at tale om, hvordan der laves arbejdsgrupper fremadrettet.

Video

Herunder en lille film om øvelsen, Hesteskoen, som du skal bruge i denne lektion. Filmen er bare til dig, så du bliver mindet om, hvordan øvelsen fungerer.


Lektion 3: Viden om ensomhed og mistrivsel

[wpum_restrict_logged_in]

Lektion 3: Viden om ensomhed og mistrivsel

Lektionen om ensomhed og social mistrivsel.

Når man spørger unge, hvad der er det vigtigste i deres liv, svarer langt de fleste først “venner” og lige derefter “familie”. De sociale relationer har en helt afgørende betydning i menneskers liv, ikke mindst når man er ung. Når de sociale relationer er mangelfulde – i antal eller kvalitet, mistrives man socialt. Denne mistrivsel kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte og for samfundet.

Lektion 3 går ud på at give eleverne mere viden om ensomhed og den sociale mistrivsel for på den måde at være med til at aftabuisere problemer med social mistrivsel blandt unge. Dermed er det lettere for eleverne at bede om hjælp, hvis de selv skulle mistrives og samtidig er det lettere at have øje for klassekammerater, der kunne mistrives.

Lektionens indhold

I lektion 3 bliver eleverne præsenteret for viden om social mistrivsel – særligt ensomhed blandt unge. De lærer om ensomhedens karakter og konsekvenserne af ensomhed. Nøgleordet gennem oplægget er betydningen og vigtigheden af gode sociale relationer.

Det er særligt vigtigt, at du som lærer ikke er bange for at tale åbent om social mistrivsel og ensomhed med eleverne. Hvis man som ung ikke får gode sociale relationer i klassen, kan det få meget alvorlige følger senere i livet. Man risikerer at gøre eleverne en bjørnetjeneste ved at skåne dem for at forholde sig til de svære emner. Især for de elever, der rent faktisk er ramt af ensomhed, er det en meget stor hjælp, når der sættes ord på nogle af de følelser, de sidder med. Noget af det værste ved at føle sig ensom er, når man føler, at man er den eneste, der sidder med den følelse. Tabuet omkring ungdomsensomhed skal brydes.

 

Herunder findes tre korte film (ca. 3 min. varighed pr. film), hvor tre unge fortæller deres historie om ensomhed. Hvis du har tid, kan du vælge at vise én af filmene som en del af lektion 3.

Videoer

Filmen om ensomhed og social mistrivsel:

En film, der varer ca. 10 min. og som viser Mathias Lasgaard, ensomhedsforsker, Rillo Rud, sekretariatsleder i Ventilen og to unge fortælle om ensomhed og social mistrivsel. Filmen vises som del af undervisningen i Lektion 3.

[/wpum_restrict_logged_in]


Lektion 4: Handlemuligheder

Lektion 4: Handlemuligheder

Lektionen, hvor eleverne lærer, at hurtig hjælp er god hjælp.

“Unge oplever, at de selv har ansvaret for at styre deres liv, og de føler stor skam, når de mister kontrollen over livet. Mange går derfor alene med deres problemer i lang tid.” (Ungdomspsykolog Ida Koch i bogen “Den svære ungdom” (2010) af Nielsen et. al. Hans Reitzels forlag)

Der er i dag en stigende tendens til, at unge mennesker vender deres problemer indad. Det kan gøre det ekstra hårdt at møde modstand. Som det blev forklaret i lektion 3 er modstand en helt naturlig del af livet, men hvis modstanden bider sig fast og udvikler sig til decideret mistrivsel, skal man have hjælp.

I lektion 4 lærer eleverne, at der findes mange muligheder for at få hjælp og støtte til at komme på rette spor igen. Eleverne lærer også, hvordan de kan have øje for hinanden i klassen, og de lærer, hvordan de kan hjælpe og støtte hinanden på en overkommelig måde.

Lektionens indhold

Jo mere man ved om mistrivsel og muligheden for at få hjælp, jo hurtigere går det med at få hjælp. Målet med lektionen er at gøre eleverne opmærksomme på, at hurtig hjælp er god hjælp, at vise eleverne, at der er mange muligheder for hjælp og at man som klassekammerat kan gøre en stor forskel.

Lektion 4 indeholder et kort oplæg, hvor eleverne mindes om, at de altid kan bede om hjælp og at det er vigtigt at tilbyde andre hjælp. Eleverne skal også oplyses om, hvor de kan finde hjælp på skolen. Derefter laver eleverne en øvelse. Øvelsen tager udgangspunkt i en case, og eleverne skal diskutere, hvad man kan gøre på forskellige niveauer (individ, gruppe, skole og samfund) for at sikre, at ingen mistrives i skolen.

Hent materialet her

Video

Herunder finder du den film, du kan vælge at vise som afslutning på lektionen, hvis der er tid. Den varer godt tre minutter og viser Ida Koch, ungdomspsykolog, fortælle om ungdomsensomhed og hvad man selv og andre kan gøre. Filmen er produceret af DR Tværs og findes også på dr.dk/tvaers under kategorien “Ensomhed”.


Overblik over lektionsforløbet

Lektionsplaner

Her kan du se en oversigt over lektionsforløbet i Netwerk. Bemærk, at forløbet er forskelligt for hf i forhold til stx, hhx og htx, så derfor ligger der to oversigter.