Fedt, at du vil sikre dine elevers trivsel!
Tutorer står med en virkelig vigtig opgave:
At byde alle de nye elever velkommen og give dem en tryg start på deres nye ungdomsuddannelse.
Det er et stort ansvar!
For den første tid på en uddannelse er afgørende for, om man bliver en del af fællesskabet og får nogle gode lærerige år. Det sociale har nemlig stor betydning for, hvordan man klarer sig fagligt – og om man gennemfører sin uddannelse.
Derfor tilbyder vi tutorworkshops, hvor tutorer får de nødvendige værktøjer til at kunne sikre, at de nye elever får en god start.
Med workshoppen hjælper vi tutorerne til at lægge grundstenene for stærke fællesskaber, der gør en verden til forskel flere år frem.
Lukas og Julie går i 2.g på Falkonergårdens Gymnasium
og deltog sidste år i en af vores tutorworkshops.
Workshoppens indhold
Workshoppen er praksisorienteret, og vi kommer med konkrete værktøjer, der sikrer, at den første tid føles tryg for de nye elever.
Workshoppen består af:
- Viden om fællesskaber og social trivsel/mistrivsel blandt unge
- Viden om gruppedynamikker blandt unge – i en kontekst af at være ny og usikker
- Ideer og redskaber til den gode velkomst
- Inspiration til aktiviteter som vej til fællesskab
Hvem, hvor og hvornår?
Oplægget er målrettet tutorer, rusvejledere og frivillige mentorer. Undervisere behøver ikke deltage, men er meget velkomne!
Vi kommer til jer på jeres skole.
Det varer 1,5-2 timer og veksler mellem vidensoplæg, film og øvelser, hvor de kommende tutorere selv er aktive.
Vi anbefaler, at workshoppen holdes i foråret (i maj eller juni), men vi er selvfølgelig fleksible, så det passer ind i skolens kalender.
Pris: 8.000,- pr. workshop – der er plads til op til 40 deltagere i workshoppen. Ellers anbefaler vi at afholde to workshops.
Klar til en tutorworkshop? Skriv til mig!

Mit navn er Julie Kronberg Jakobsen, og jeg er programansvarlig i Ventilen, der driver Netwerk til gymnasier og erhvervsuddannelser.
Jeg er sociolog og har arbejdet med unges trivsel i syv år.
Jeg sidder klar til at svare på alle slags spørgsmål om vores tutorworkshops. Det er også mig, du skal skrive til, hvis du allerede nu ved, at din skole helt sikkert skal have en workshop her i foråret!
Skriv til mig på netwerk@ventilen.dk.
Jeg glæder mig til at høre fra dig!
Hvem står bag?
Projekt Netwerk er startet i 2012 som et samarbejde mellem Ventilen og Mary Fonden med Lauritzen Fonden som finansiel partner. I 2017 overtog Ventilen driften af Projekt Netwerk. Ventilen arbejder på daglig basis arbejde med at forebygge og afhjælpe ensomhed blandt unge mennesker. Dette er også et af Projekt Netwerks helt overordnede målsætninger.